Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogik i praksis

Et kig ind i vores dagligdag

Her vil vi gerne give jer et par korte, men sigende eksempler på hvordan vores tilgang til børn og pædagogik folder sig ud i hverdagen. Vi håber i læser med!

Morgenstund og aktiviteter i vuggestuen

Mål: forældre og børn skal møde nærværende pædagogisk personale, forældrene skal være trygge ved afleveringen, der er fokus op samspil og kommunikation mellem børn, forældre og pædagogisk personale.

Tegn: børnene er i fordybelse i legezonerne, det pædagogiske personale er fordelt i de forskellige zoner, forældre er sikre i hvem de kan aflevere barnet til og hvilke aktivitetstilbud der er den pågældende morgen, børnene udviser tryghed og gensynsglæde i afleveringen.

Opfølgning: vi evaluerer hvert kvartal på, hvordan vi oplever morgenstunden og aktiviteter i vuggestuen - og justerer vores fokus, hvis vi oplever behov derfor.

 

Samling i børnehaven

Samlingen er børnenes møde med en demokratisk proces; alle har en stemme og rolle i fællesskabet og har medindflydelse på eget børnehaveliv. Vi holder samling hver dag og har fokus på at skabe en genkendelig aktivitet, der henvender sig til hele børnegruppen på tværs af alder og zone for nærmeste udvikling.

Mål: vores mål er at skabe en pædagogisk aktivitet, hvor alle børn oplever sig set og hørt og bliver nysgerrige på hinanden og styrkes i deres oplevelse af at være i et børnefællesskab.

Tegn: Børnene har fokus op det fælles tredje, børnene lytter til de andre børns bidrag og spørger nysgerrigt, børnene indgår i dialog via turtagninger i samtalen.

Tiltag: det pædagogisk personale varetager hver deres rolle i aktiviteten, aktivitetsleder og fordyber og flyver, så der både tages hånd om aktivitetens pædagogiske indhold samt drages omsorg for børn, der skal understøttes i at deltage i samlingen.

 

 

 

SMTTE-model: Højtider og traditioner; Ravnene og Mariehønerne

Sammenhæng

Vi arbejder med højtider og traditioner for at styrke børnenes forståelse for både forskelle og ligheder mellem kulturer.

Mål

Børnene får mere kendskab til forskelle og ligheder mellem kulturer.

Tiltag

  • Besøg i moské

  • Ramadan

  • Pynt og gaver

  • Faste og snak

  • Fastelavnspynt

  • Fest, masker og udklædning

  • Påskepynt

  • Karse

  • Gækkebreve

  • Påskeæg/jagt

Tegn

  • Børnene bruger fokusordene

  • Børnene efterspørger at lave pynt, der passer til traditionen

  • Børnene stiller sig nysgerrige i forhold til hinanden og deres traditioner i familierne

  • Børnene synger sangene, som vi har lært i fællesskab

Evaluering

Overordnet ser vi, at vores tegn er blevet synlige hos børnene. Vi oplever, at børnene er blevet mere opmærksomme på forskelle og ligheder mellem kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at børnene taler om fx om man er muslim, og hvad det betyder. De stiller også spørgsmål som: “Hvorfor slår man katten af tønden?” og spørger til, hvad den næste tradition er.

 

 

 

SMTTE-model: Højtider og inklusion; Papegøjerne og Egernene

Sammenhæng

Der arbejdes med højtider og traditioner med fokus på inklusion, hvor forskellige kulturer og religioner inddrages i fællesskabet. Fx jul, fastelavn, ramadan, eid, påske.

Mål

At skabe kendskab til de forskellige højtider.
At børnene forstår, hvorfor vi fejrer og gør, som vi gør.
At skabe et inkluderende miljø.

Tiltag

  • Vi har lavet julepynt, ramadanpynt, eid pynt, påskepynt og fastelavnspynt

  • Fortalt historier og sunget sange

  • Talt om faste

  • Lavet påskeæg, julegaver og eidgaver

  • Klippe og klistre med måner, stjerner og lanterner

  • Lavet påskeæg og arbejdet med fastelavnstønde

  • Brugt interaktiv julekalender

Tegn

  • Børnene bruger relevante begreber i leg og samtale

  • Børnene viser interesse for historierne der bliver fortalt

  • Børnene taler om det lærte

  • Børnene har lyst til at deltage i at lave gaver og kreative aktiviteter

Evaluering

Vi reflekterer kritisk over vores tiltag og forforståelse i forhold til processen og produktet. Vi har fokus på børnenes kreative udtryksformer og arbejder med evaluering ud fra PUKÆA (pædagogisk uddannelse, krop, æstetik og aktivitet).